Nyhedsbrev 2019-03

Fliseprojektet

Omlægning af fortovsfliser i Skæring Sandager Området er nu i gang. Arbejdet med alle boligveje i området forventes at vare et par måneder. Der er allerede startet med numrene 60-66 og vi slutter med nummer 2.

I forhold til tidligere arbejder har vi udfordringer med at få de nye fortovsfliser til at flugte med de allerede eksisterende indkørsler til enkelte ejendomme. De nye fliser hæves ca. 5 cm op fra det nuværende niveau så de flugter med overkant kantsten.

Vær opmærksom på, at skelgrænsen til en parcel i forhold til inderste flisekant er ca. 20-25 cm væk fra flisekanten. Entreprenøren skal kunne arbejde ca. 20 cm ud over flisekanten, så måske skal man klippe hækken lidt ind i forhold til nuværende bredde.

Enkelte grundejere har anlagt stendiger betonflager eller fliser helt ned til flisekanten og det vil skabe problemer for anlæg af de nye fliser. Vi opfordrer her til mindelig aftale med entreprenøren om rimelig adgang til at udføre arbejdet og det efterfølgende tilslutningsarbejde.

Er der tale om specielle problemer anmoder vi om, at grundejerne kontakter Kurt Borgkvist på e-mail borgkvist@get2net.dk Vi finder en løsning til gavn for alle parter.

Glæd jer til dejlige nye fliser at spadsere på.