Deklaration

Undertegnede, Århus Kommune og AJOS Byggeteknik A/S , der er ejere af det på kortbilag identisk med kortbilag for Byplanvedtægt nr. 15 for Hjortshøj – Egå viste dele af matr. nr. e, 17g, 17k, 17i, 26b, 45b, 7a, 3b, 3a, 17m, 17p, 20e og, 22 og 32a, Skæring by, Egå sogn, der omfattes af Byplanvedtægt nr. 15 for Hjortshøj – Egå, pålægger herved det nævnte område samt alle parceller, der efter den 7. september 1972 udstykkes på de nævnte ejendomme, følgende servitutter:

§ 1 Grundejerforening
Den til enhver tid værende ejer af parceller omfattet af nærværende deklaration er pligtig til at indtræde som medlem af en ved grundsælgernes foranstaltning stiftet grundejerforening, hvis vedtægter er forhåndsgodkendt af Århus Kommune, der skal tiltræde eventuelle ændringer af disse.
§ 2 Veje og stier
De i Byplanvedtægt nr. 15 for Hjortshøj – Egå § 3 nævnte fordelingsveje, stamveje, boligveje og stier anlægges af Århus Kommune og AJOS Byggeteknik A/S efter projekt, godkendt af Århus Kommune.Parcelejerne er uden erstatning pligtig til at tåle de gener, der måtte fremkomme i forbindelse med vejanlæggene, ligesom parcelejerne er pligtige at tåle, at eventuelle til vejanlæggende hørende skråninger anlægges på parcellerne uden erstatning, også selv om der findes hegn eller andet på det pågældende areal.Vejarealer m.v. skal, hvis de ikke overgår til det offentlige, tilskødes grundejerforeningen sammen med eventuelle fællesarealer, når udstykningen er approberet og grundejerforeningen e r stiftet, idet grundejerne er pligtig at tage skøde på de ovennævnte arealer.Kommunalbestyrelsen har ret til at meddele vej- og/ eller færdselsret til andre end deklarationsområdets parcelejere, hvis dette kan ske uden væsentlig gene for de direkte implicerede grundejere.Ved meddelelse af vejret til andre skal disse deltage i vejenes vedligeholdelse efter nærmere af kommunalbestyrelsen fastsatte vilkår.
§ 3 Oversigtsarealer
På arealet beliggende ved udmundingen af vej P-Q, B-G, S-R, C-H, B-I og E-F i vejen A-P-S-C-D-E (forlagte Skæring Hedevej) skal etableres fri oversigt med q = 10 x 60 m.På arealet beliggende ved udmundingen af vej A-P, K-L og M-O i vej A-M (Skæring Havvej) skal etableres fri oversigt med q = 10 x 60 m.På de således fastlagte oversigtsarealer må der ikke anbringes genstande eller forefindes beplantning, der rager mere end 1 m op over en flade, bestemt af de tilgrænsede kørebanemidter.Hvor terrænet i oversigtsarealerne ligger over de tilstødende kørebanemidter, skal dette afgraves til et plan, der ikke er høje end 0,50 m over de tildtødende vejes midterlinier.
§ 4 Terrænregulering
Terrænreguleringer forud for indsendelse af byggeandragende og efter bebyggelsens udførelse må kun finde sted efter skriftlig godkendelse fra kommunalbestyrelsen.Terrænreguleringer på + – 0,50 m i forhold til eksisterende terræn kan dog finde sted uden tilladelse under forudsætning af, at reguleringen foregår bag byggelinier og ikke nærmere naboskel end 1,00 m.
§ 5 Friarealer
De på deklarationsridset med 111 angivne arealer er friarealer for området (fælles opholdsarealer).Som friarealer (nærlegepladser) er endvidere udlagt arealerne mellem boligvejenes vendepladser og kvarterstien.Anlæg af de fælles opholdsarealer 111 foretages af de nuværende ejere, idet den eksisterende beplantning i størst muligt onfang bevares. Området planeres og tilsås med græs.Anlægget af de sidstnævnte (nærlegepladserne) påhviler grundejerforeningen.Grundejerforeningen kan fastlægge nærmere regler for fællesarealernes vedligeholdelse og udnyttelse.
§ 6 Parkering
Kun motorkøretøjer på indtil 3500 kg totalvægt må være hjemmehørende og henstilles på parcellerne. Motorkøretøjer af anden art må kun henstilles på og ved parcellen i det omfang, det er nødvendigt for af- og pålæsning. Campingvogne må ikke langtidsparkeres på veje i området.
§ 7 Ledningsanlæg
Afløbsledninger for regn- og spildevand etableres efter planer, godkendt af Landvæsenskommissionen for Århus Amt. Såfremt det i kommissionens kendelse fastslås, at det etablerede ledningssystem helt eller delvis skal henligge som privat, fælles anlæg, vil den fremtidige ren- og vedligeholdelse være at foretage af den i § 1 omtalte grundejerforening.For øvrige ledningsanlæg gælder, at:
enhver parcelejer er pligtig til at tåle, at forsyningsledninger med tilhørende anlæg for vand, elektricitet, telefon, fjernvarme m.v. om fornødent af tekniske grunde føres over parcellerne, og det såvel til forsyning af egen som anden mands ejendom, når ledningsfremførerne sker på sådanne steder, at byggemulighederne ikke indskrænkes.Denne bestemmelse gælder såvel de i forbindelse med byggemodningen etablerede ledninger som senere ledninger, der måtte blive nødvendige, i sidstnævnte tilfælde mod erstatning for forvoldt skade på beplantning og øvrige udførte anlægsarbejder.Ledningerne skal henligge uforstyrrede, og de dertil berettigede skal til enhver tid have adgang til eftersyn og rensning samt til at foretage reparations- og vedligeholdelsesarbejder mod fornøden retablering. Overbygning af ledningssystemerne kan i visse tilfælde tillades af Magistratens 2. afdeling, når ledningerne sikres på en efter dennes skøn betryggende måde.Ren- og vedligeholdelse af de separate stikledninger til den enkelte ejendom påhviler den enkelte lodsejer.Ren- og vedligeholdelse af de etablerede fælles ledninger påhviler parcelejerne, idet grundejerforeningen foretager fordeling af udgifterne, såfremt fordelingen ikke foretages af det offentlige eller koncessionerede selskaber.
§ 8 Hegn og beplantning
Der skal af grundejerforeningen, umiddelbart efter dennes stiftelse, i samarbejde med kommunen udarbejdes beplantningsplan omhandlende fællesarealerne, vej- og stiarealerne m.v.Beplantningsplan og selve plantningsarbejdet udføres ved grundejerforeningens foranstaltning og for dennes regning, for så vidt angår de grunde, der sælges af AJOS, således at de grunde, der sælges af Århus Kommune, ikke deltager i denne udgift, idet beplantningsudgiften er indeholdt i prisen for de sidstvævnte, for så vidt angår vej- og stiarealer.Der må ikke på parcellerne findes beplantning, der ved skygge eller kraftig vækst er til gene for naboerne. Den ubebyggede del af parcellen skal stedse være vel vedligeholdt.Senest 1 år efter parcellens anskaffelse skal der ved parcelkøberens egen foranstaltning være etableret hegn mellem de enkelte parceller.I skel mod grønne områder skal plantes Liguster.

I skel mod vej og sti skal eventuelle hækplanter plantes 30 cm inde på parcellen. Andre steder plantes i skel.

Fra parceller med skel mod sti må der etableres en åbning i hækken mod stien. Åbningen skal være forsynet med en låge, der åbnes ind mod parcellen.

På parceller, hvor der ifølge Byplanvedtægt nr. 15 for Hjortshøj – Egå § 3 stk. 7 er udlagt deklarationsarealer på 8 meters bredde, påhviler det den enkelte grundejer at anlægge og vedligeholde en beplantning. 2 stk. opstammede vinterege skal plantes pr. parcel.

§ 9 Påtaleret, dispensation m.v.
Påtaleberettiget ifølge nærværende deklaration er Århus Kommune ved magistratens 2. afdeling.Den påtaleberettigede har ret til at meddele dispensation fra nærværende deklaration.Alle sager vedrørende nærværende deklaration skal anlægges ved den ret, under hvilken ejendommen er beliggende.Nærværende deklaration vil være at tinglyse servitutstiftende på samtlige de i deklarationens indledning nævnte ejendomme, idet deklarationen kun er gældende for den del af ejendommen, der er beliggende inden for Byplanvedtægt nr. 15.