2025-11 Før generalforsamling 2025

Kære Grundejer,
Der er en grund til, at I har grønne områder at lufte hunden på, og veje og stier at færdes på, som faktisk er til at benytte: Jeres bestyrelse, – vi er også almindelige private mennesker, med jobs og børn eller måske med en pensionisttilværelse, – og det er os, der laver det frivillige arbejde. Og det er jo herligt, at nogen har lyst – så længe der er nok, der har lyst eller påtager sig den pligt for et år eller mere.

Sagen er, at vi alle sammen jo har et privatliv med prioriteter, hvor grundejerforeningen næppe står helt i toppen af den liste. Derfor er det nødvendigt, at I er med til at få hjulene til at snurre.

Der er én uge til generalforsamlingen (onsdag d. 12/11 kl. 19.30, Skæring Lokalcenter), og det ser ud til, at der mangler én suppleant. Det er en stedfortræder, hvis et bestyrelsesmedlem er fraværende i længere tid (sælger sit hus, sygdom, den slags). Suppleanter i denne bestyrelse er også med til bestyrelsesmøder.

Tænk over det, og kontakt formand Hans Kristian, skaeringhavbakker@gmail.com, 77173381.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen