Ved snefald skal der ryddes for sne
så hurtigt som muligt. Fortovet skal ryddes i hele sin bredde -
eller i mindst 2 meters bredde. Er der plads, skal sneen samles
i en vold på fortovet langs rendestenen, ellers anbringes den på
kørebanen langs rendestenen.
Har vejen cykelsti samles sneen på cykelstien ved rendestenen
langs fortovet � dog kun når cykelstien stadig kan holdes fri i
en bredde af mindst 2 meter. Hvis det ikke er muligt, placeres
snevolden på kørebanen langs rendestenen langs cykelstien.
Sneen må ikke anbringes ud for busstoppesteder,
fodgængerovergange eller på gadehjørner, hvor det er naturligt
for fodgængere at krydse gaden. Sneen må heller ikke anbringes
oven på dæksler til forsynings- og afløbsledninger, eller op ad
træer, brandhaner, fordelerskabe eller installationer til
trafikregulering. Pladsen omkring brandhaner og installationer
til trafikregulering skal altid holdes ryddet for sne.
Grundejeren skal fjerne snevolde, som er til gene ud for
indkørsler og ved opkørsler til cykelsti. Det gælder også
snevolde, der opstår når kommunen rydder kørebane og cykelsti
for sne.
Ved busstoppesteder hjælper kommunen grundejerne med at
fjerne sne og gruse i tilfælde af glat føre. Men pligten til at
sørge for dette påhviler stadig den grundejer, som i øvrigt skal
renholde fortovet. Bliver sne- eller islaget hullet eller meget
ujævnt, skal det hugges op og fjernes. Grundejeren har pligt til
at sørge for, at afløbsbrøndenes riste er fri for is og sne.
|